Fugle Kalender

Danske fugle – hvad kan du se, og hvornår?

Vis arter

Hvad er birding?

Birding – eller fuglekiggeri – er at opsøge og iagttage vilde fugle i naturen. Man lærer at kende arterne på udseende, stemme og adfærd, og man oplever, hvordan fuglelivet skifter med årstiderne. Det kan foregå i haven, på vej til arbejde, i den nærmeste skov eller på en tur til et af landets kendte fuglesteder.

Man behøver ikke meget for at komme i gang:

Læs mere om kikkerter og om at komme i gang hos DOF: Hvordan kan jeg se på fugle i Danmark?

Notér gerne dine observationer i DOFbasen. Så bliver dine fund til data, som bruges til at følge fuglenes bestande og træk – også dem, du ser på denne side.

Tag hensyn til fuglene

Hvad er et Big Year?

Et Big Year er en personlig udfordring: Hvor mange forskellige fuglearter kan du se eller høre i løbet af ét kalenderår – fra 1. januar til 31. december? Begrebet stammer fra USA og blev kendt af mange gennem filmen The Big Year fra 2011.

Man vælger selv sit område. Det kan være hele Danmark, en kommune, ens egen lokalitet – eller et "grønt" Big Year, hvor man kun bevæger sig til fods eller på cykel.

De almindelige spilleregler

Arterne tælles normalt efter DOF's officielle danske fugleliste, og dine fund kan du registrere i DOFbasen.

Sådan bruger du kalenderen til dit Big Year

← Til kalenderen

Om denne side

Denne side er skabt til at hjælpe med at planlægge fugleåret for os amatørornitologer. Noget, jeg selv har savnet, da jeg begyndte på mit big year – altså at se, hvor mange forskellige fuglearter man kan nå at se på et kalenderår. Hvilke fugle skulle jeg skynde mig at se først på året, og hvilke kunne jeg tage det mere roligt med? Frygten for ikke at nå at se nogle arter, før de forsvandt, betød meget for mig – og gør stadig.

Det er dejligt at kigge på fugle. De er sjove, spændende, flotte og fantastiske. Her i Danmark er vi så heldige at have Dansk Ornitologisk Forening, der gør et kæmpe stykke arbejde for at indsamle data og formidle viden. En uvurderlig viden, som bliver samlet af både professionelle og glade amatører. En stor tak til alle dem, der er med til at indsamle data. Vi kan alle kigge på fugle, og vi kan alle bidrage til denne skønne hobby.

Denne side er bygget på data fra netop DOF, men der kan være fejl på siden, og den er kun ment som en vejledning.

← Til kalenderen